Om Vijitha
Vijitha er specialpsykolog i voksenpsykiatri med erfaring fra både offentlig psykiatri og privat praksis. I 2024 stiftede hun Artena Psykiatrisk Klinik sammen med Jesper og Julijana.
Hun har mange års erfaring med udredning, diagnostik og psykoterapeutisk behandling af bl.a. angst, personlighedsforstyrrelser, ADHD, autisme og traumelidelser (PTSD og kompleks PTSD). Vijitha har stor erfaring i at arbejde med komplekse problemstillinger, hvor fx angst og neuropsykiatriske vanskeligheder optræder samtidigt.
Vijitha tilbyder også supervision og temadage til andre faggrupper (bosteder, misbrugscentre, jobcentre mv.), som arbejder med mennesker med psykiske lidelser fx temadage om traumebevidst tilgang, personlighedsforstyrrelser eller neuropsykiatriske problemstillinger (ADHD og autisme).






