Om Julijana
Julijana er speciallæge i psykiatri, ph.d. Inden sin specialisering i psykiatri har hun bred erfaring inden for forskellige medicinske specialer, som hun anvender i sin helhedsorienterede vurdering.
Gennem flere år har hun arbejdet i specialambulatorium, med udredning og behandling af autisme og ADHD. Julijana har lavet ph.d. med fokus på voksne med ADHD, men har også stor erfaring med udredning og behandling for angst, OCD, depression og belastningsreaktioner (stress).
Julijana har en særlig interesse for psykiatriske lidelser hos kvinder, herunder hvordan kønshormoner påvirker psykiske symptomer, både i forbindelse med sygdomsforløb, men også som en del af de naturlige faser af en kvindes livscyklus.






